COOKIE INFORMATION 
Vi bruger cookies - ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies som beskrevet i vores cookiepolitik og privatlivspolitik.
0
Fri fragt til pakkeshop over 300 kr.
Fri fragt til pakkeshop
over 300,-
1 gratis ombyt cykelhjelm
Ombyt gratis
180 dg. returret

Hvilken cykelhjelm er bedst ?

Ja, det er da et rigtigt godt spørgsmål som jeg vil forsøge at gøre dig klogere på. 

Først lidt om mig selv, så du forhåbentligt får en fornemmelse af, at dette er et seriøst forsøg på at hjælpe dig til at finde den bedste cykelhjelm. 

Jeg hedder Thomas og ejer webshoppen cykelhjelm.dk. Jeg har solgt cykelhjelme til danskere i snart 10 år og haft tusindvis af cykelhjelme mellem hænderne og på hovedet.

 

Forbrugerrådet TÆNK tester cykelhjelme

Til jer som blot vil have det overstået og ikke gider sætte jer ind i stoffet - Det kan være I er på udkig efter en gave eller ikke har den store tid eller tålmodighed.

TÆNK er løsningen til jer. TÆNK tester cykelhjelme løbende til børn og voksne. Det er desværre ikke hvert år og ikke det antal jeg kunne tænke mig, men det er selvfølgelig også omkostningstungt at lave bedst i test af cykelhjelme til børn og voksne. Hvilken cykelhjelm er bedst ? Det kan TÆNK og Cykelhjelm.dk hjælpe dig med. Alle de cykelhjelme vi har på lager og som er testet af TÆNK har vi samlet her.

Er du stadigvæk i tvivl om hvilken cykelhjelme der er bedst så læs videre.

 

Den rigtige størrelse på din cykelhjelm

Størrelsen på din cykelhjelm er rigtig vigtig. Får du en for lille cykelhjelm, kan vi vel godt blive enige om, at det finder du nok ud af ret hurtigt. Enten kan du ikke få den ned over hovedet eller også får du mærker i panden. Det kan resultere i hovedpine og ubehag. Er din cykelhjelm for stor så "svømmer" den rundt på hovedet og det er svært at få den til at sidde ordentligt fast. Det kan være farligt hvis din cykelhjelm er for stor. Ved styrt skal cykelhjelmen jo sidde fast og absorbere stødet der kommer, hvis dit hoved rammer asfalten. Hvordan finder du så den rigtige størrelse ? Studenterhuen er der mange som nævner. Det er et godt bud. Mange husker stadigvæk deres hovedmål fra den tid. Hvis du har en gammel cykelhjelm som har siddet godt på dit hoved, så står størrelsen næsten altid inde i hjelmen på et hvidt klistermærke. Du kan også prøve naboens cykelhjelm og hvis det er en cykelhjelm til børn, så prøv en ovre i skolen og tjek størrelsen. Du kan også bruge vores størrelsesguide til at finde hvilken størrelse cykelhjelm du skal have.

Husk at hovedmålet helst skal være midt i en størrelsesangivelse - Altså hvis cykelhjelmen måler 52-58 cm. så vil det være perfekt hvis hovedet måler 54-56 cm. Så er der lidt at give af i begge ender.

Jeg oplever returneret cykelhjelme, hvor der er købt en cykelhjelm i størrelse 52-58 cm til en 4 årig pige med et hovedmål på 52 cm. Ifølge tallene så burde den jo passe!. Her skal man forestille sig at cykelhjelmen også kan bruge af en voksen kvinde med hovedstørrelse 58 cm. Det ville derfor være rigtigt at finde en cykelhjelm til den 4 årige pige med en størrelse 50-54 cm eller 49-55 cm. Derudover er det også rigtigt at holde sig til børne cykelhjelme når det er et barn. Selvom det lyder underligt så har jeg erfaring med at der er forskel på en cykelhjelm til børn i størrelse 52-57 cm og en cykelhjelm til voksne i størrelse 52-57 cm.

Den bedste pasform på din cykelhjelm

Hvad er god pasform på en cykelhjelm? - Det er meget individuelt, fordi vores hoveder er forskellige. Langt de fleste vil uden problemer kunne finde en cykelhjelm med god pasform. Når den rigtige størrelse på cykelhjelmen er fundet, så skal forskellige features vurderes. Features kan f.eks. være skruespænde i nakken, tyk eller tynd polstring i cykelhjelmen, Fidlock magnetspænde ved hagen eller aftagelig skygge foran. Disse features kan være med til at pasformen på din cykelhjelm bliver bedst mulig. Tag f.eks. et skruespænde. Det kan spænde cykelhjelmen bedre fast til hovedet. Kan skruespændet også rykkes op og ned, så kan du få skruespændet til at sidde, der hvor det sidder bedst på dit hoved i nakken. Andre skruespænder har plads til hestehale.

Et eksempel på en cykelhjelm med skruespænde som kan spændes horisontalt og vertikalt og hvor der er plads til heste hale er en Abus Viantor. 

Det bedste sikkerhedsudstyr i din cykelhjelm

De senere år er det sket en rigtig god udvikling på dette område. I dag kan du få cykelhjelme med LED lys monteret bagpå som lyser eller blinker rødt. De første modeller havde LED lygten monteret i skruespændet og nu ser vi også at LED lygterne bliver integreret i selve cykelhjelmen. Stadigvæk bagpå og med rødt lys. Der er ikke tale om en godkendt baglygte, så du slipper for at køre med lys bagpå cyklen, men der er tale om ekstra sikkerhedslys bagpå i de mørke timer og i en højere højde. Det var Abus cykelhjelme som var først med disse LED lygter og idag findes der et stort udvalg af cykelhjelme med lys som du kan se her.

Mips - Multi Directional Impact System. Det kan godt forsvares at sammenligne med ABS bremsernes indtog i bilerne. Det er standard idag i enhver bil. Det bliver MIPS også med tiden. Det er ihvertfald min vurdering. MIPS er en tynd plastik skal som monteres inde i cykelhjelmen. Ved rotationsstyrt, hvor du ryger ud over cyklen og lander på hovedet vil friktionen mellem denne plastik skal og selve cykelhjelmens eps skum (flamingoen) reducere risikoen for hjernerystelse. Det er bevist. Du skal forestille dig at MIPS'en og cykelhjelme vil bevæge sig uafhængigt af hinanden ved et stød. Det lille ryk der vil ske mellem cykelhjelmens eps skum og MIPS'en reducerer risikoen. Du kan se en illustration af det her.

Reflekser og farver er også en del af sikkerhedspakken i en cykelhjelm. Reflekser kan være monteret alle steder på cykelhjelmen, men for det meste ses de bagpå cykelhjelmen. Nogle producenter har også syet reflekterende tråde ind i kindstropperne, således at du også er ekstra synlig fra siden af i de mørke tider. Det ses også at selve producentens logo er reflekterende. En cykelhjelm hvor man kan tale om 360 graders synlighed er en nutcase cykelhjelm. Farver er heller ikke uvæsentlig at nævne i denne sammenhæng. Der produceres idag cykelhjelme i hidsige neon farver og kvaliteten er blevet bedre og bedre. Der er virkelig tale om høj synlighed på disse farver. Her snakker vi især neon gul, neon orange og neon grøn. Er du til høj synlighed i trafikken, når du cykler så er udstyret lige her.


Den rigtige vægt på din cykelhjelm
Den rigtige farve på din cykelhjelm
Den bedste pris på din cykelhjelm
Til toppen